Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening

Ertholmene


Christiansø sogn hører under Forsvarsministeriet. Det er Danmarks østligste område. Christiansø er en lille øgruppe der ligger ca. 20 km. nord for Svaneke på 15° 11' ø.l. 55° 19' n.br. Den består af 3 øer, Christiansø 710 m lang, 430 m bred på 22,3 ha. Frederiksø 440 m lang, 160 m bred, på 4 ha. og Græholmen på 11 ha. samt en del mindre, ubevoksede klippeskær: Tat, Lilleø, Vesterskær, Østerskær, Tyveskær, Præsteskær. Øerne består af stribet granit med et tyndt dække af jord, af den ret yppige bevoksning på Christiansø skyldes for en stor del jord, der er bragt over fra Bornholm. Den ubeboede Græsholmen er utilgængelig for offentligheden, idet den er fuglereservat (siden 1926) og ynglested for fugle som alk, lomvi, store mængder edderfugle, og flere mågearter.

Kirkegården blev indviet d. 25/10-1684, også på Frederiksø har der været en kirkegård, hvor kolera ligene fra 1853 jordedes, ligesom på Græsholmen, indviet 02/12-1684 ( i 1685 skal her været jordet 38 pest lig i løbet af et par uger) Sidst nævnt sted indviedes 1811 en kirkegård, som dog snart blev opgivet. Før Christiansø i 1684 fik sin kirkegård, begravedes øboerne på Gudhjem kirkegård. I forhold til Bornholm er beliggenheden 20 km. nord for Svaneke, 18 km. nordøst for Gudhjem og ca. 26 km. øst for Hammeren. Den Svenske flådehavn Karlskrona befinder sig ca. 100 km. nord for Ertholmene.
På det smalleste sted fører en 30 m lang svingbro over vandet. den 220 m brede Tårnrenden skiller Frederiksø fra Græsholmen. Skæret Tat ligger 60 m nord for Græsholmen. Danmarks østligste punkt findes på Østerskær, 310 m lang øst for Christiansø. Navnet Ertholmene skal enten hentyde til stedets lidenhed eller til, at de to beboede øer med det mellemliggende sund ligner en åben ærtebælg.

Fæstningen, som blev påbegyndt 1684, fik navnet Christiansø, mens ørene benævnes Christiansholm og Frederiksholm efter Christian V og Frederik IV. Før fæstningstiden ses navnet Kirekholmen og Bodholmen om de samme øer. Det første har nok noget med kirke at gøre, det sidste med de fiskeboder, som lå på Frederiksø. En fast bosiddende befolkning fandtes næppe før 1864, kun i sommertiden kom der fiskere fra Bornholm, Skåne, Blekinge og Nordtyskland. De medførte familie, kvæg og høns og opførte stenhytter (Boder), hvori de boede i fisketiden.

Med Christian V fæstningsbygningen fra 1684 ophørte fiskernes sommerbesøg, og i stedet fik øerne en helårs befolkning, som, da byggeriet var færdigt, indskrænkedes til 114 mand omfattede officerer, embedsmænd, håndværkere og menige soldater. Antallet af kvinder og børn og tyende kendes ikke. Folketællingen i 1810 viser øernes højeste befolkningstal: 829. Ved fæstningens reduktion i 1855 var tallet nede på 319,og året efter ca. 100. Ved den fuldstendige nedlæggelse, 1863 forsvandt besætningen, men mange af de tidligere soldater fik lov at flytte tilbage som fiskere.

Årstal - Folketal : 1787 - ---, 1845 - 393, 1893 - ---, 1940 - 126, 1955 - 157, 1965 - 124

Til toppen    Tilbage