Tejn lokalhistoriske Arkiv

 

I Tejn har initiativrige og arbejdsomme borgere fået etableret et lokalhistorisk arkiv.

Arkivet holder til i Tejn Medborgerhus. Der er indgang på bagsiden af bygningen. Læs mere om det her. Læs her om, hvad et lokalarkiv er.

Se åbningstiderne i Tejnestiften. Du kan også kontakte os pr. e-mail eller ring til Michael, se nedenfor.

Følg os på vores facebook-gruppe, hvor du også kan oploade dine egne billeder.

 

Vi har brug for DIN hjælp!

Har du noget på hjerte, der kan belyse Tejns fortid, er du velkommen til at kontakte os i åbningstiden, ellers se nedenfor.

Vi kan bruge tekst, evt. mundtligt, som vi så vil skrive ned, fotografier, film, dokumenter, arkiver, udklip osv. om personer, forretninger, gårde, fiskerbåde, røgerier, huse, steder, hændelser - gode som dårlige - osv. osv.

Dit materiale vil vi gerne låne og kopiere. Vil du overlade os noget, sørger vi selvfølgelig for at der bliver passet på det efter alle kunstens regler, og vi overholder naturligvis lovens krav om, at personfølsomme oplysninger skal være utilgængelige i et vist antal år, afhængig af hvad det er.

Vil du vide mere, eller har du noget at aflevere, kontakt.

Vil du være med?

Der skal gøres et stykke arbejde - et stort stykke arbejde. For at alle kan have glæde af arkivets indhold, skal der foretages registrering. Evt. skal der ske en bearbejdning, fx skal der sættes navne på personer på billeder, lydbånd skal afskrives osv. Dernæst skal arkivalierne i mapper, kasser o.lign. så det kan opbevares forsvarligt. Osv. osv. Der er kun os selv her i Tejn til at gøre det, så der håber vi på, at du kan afse nogle timer i ny eller næ. Kontakt Michael ovenfor og få en snak om, hvad du kan bidrage med.

 

 

15.4.2022 Tejn Borgerforening, c/o Brita Hansen, Lærkeløkken 6, tlf. 61 28 16 70.  E-mail Webmaster